
Svingturen. Afvekslende kurver for enhver smag...
Dette er kørselsmæssigt den mest afvekslende tur - Østrig er landet der har alle typer sving. Fra de skarpeste hårnålesving til de blødeste 'cruiser-kurver', og ugen igennem kommer vi til at veksle mellem alle svingtyperne. Dette sammenholdt med en hastighedsgrænse på 100 km/t på landevej, velholdte veje og venlige medtrafikanter, gør Østrig til 'Europas skønneste motorcykelland'! Ok, det kan jo altså regne ind imellem... Vi vil i denne uge køre i de bjergrigeste dele af Østrig, nemlig den vestlige og midterste del af landet, og vi vil også sørge for at køre nogle etaper der ligger 'lidt udenfor de normale turist-ruter'. Turen for dig der nyder afvekslende motorcykelkørsel af højeste karat mere end endeløse rækker af hårnålesving.
Vi mødes i den vestlige del af Østrig, og ugens overnatninger vil blive fordelt på 2-3 forskellige hoteller. Der vil være mulighed for at få bagagen transporteret i bil når vi skifter hotel, for at få bedst mulig motorcykelkørsel alle dagene.
Sværhedsgrad: middelsvær, erfaring i bjergkørsel forudsat. Denne tur afholdes ikke i 2012! Min. deltagerantal er 7 personer max. deltagerantal er 10 personer. Pris DKK 5.250,-
|