
Oplevelsesturen. 'Ukendte' veje og pas i Dolomitterne...
Denne tur kalder vi for Dolomiti Speziale. Mest fordi det ER en speciel tur, og vi kommer egentligt ikke til at lave meget andet end at køre rundt i Dolomitterne en hel uge! Men så kommer vi også derhen, hvor du aldrig selv ville køre som turist - og hvor der iøvrigt heller ikke er andre turister! Ugen vil sammenlagt byde på ca. 2.000 km intensiv bjergkørsel – dvs hovedsageligt bjergpas og hårnålesving, så selv de erfarne får i løbet af sådan en uge sat konditionen på prøve! Ugen starter med at vi samles og indkvarteres på hotel i nærheden af Zell am See lørdag, og derefter går det ellers løs søndag med at vi kører til en lille bjergby i udkanten af Dolomitterne, hvor vi også overnatter. Herefter kører vi til Arabba, hvor vi vil bo resten af ugen, og hvor turen også slutter den følgende lørdag. Da vi bor 4-5 af ugens 7 dage i Arabba, vil der være rig mulighed for at holde en dags pause, hvis du ønsker det.
En meget flot tur, men også en
krævende tur pga de mange bjergpas og MEGET hårnålesving-intensive
veje. Desuden vil en del af vejene på denne tur kræve fuld
koncentration Sværhedsgrad: Middelsvær til svær, erfaring i bjergkørsel forudsat. Turen afholdes i uge 27 (30. juni - 7. juli 2012) Min. deltagerantal er 7 personer max. deltagerantal er 10 personer. Pris DKK 5.250,-
|