Sauerland

Så blev det (endelig) tid til, at lave en tur i ‘nærområdet’. Sauerland ligge kun en dags kørsel ad landevej fra Danmark, så her er den oplagte mulighed, hvis du ikke orker at køre til Alperne, eller du bare vil have noget lettere ‘bjergkørsel’. Og på denne tur behøver du ikke, at have erfaring i bjergkørsel- det skal du nok få!

Lad dig ikke snyde af billederne herunder – de er fra Alperne, ikke fra Sauerland!

Dato
15. – 21. august 2026
Varighed
7 køredage, 6 overnatninger
Pris
7.350,- incl. ½ pension i dobbeltværelse
tillæg enkeltværelse 1.200,-
Deltagere
min 5, max 10
Sværhedsgrad
Let
Krav
Se under ‘Beskrivelse af turen’

Beskrivelse af turen

Denne tur er lavet specielt til dig, der ikke orker at køre helt til Alperne, måske kun kan afsætte 7 dage til turen, ikke har erfaring i bjergkørsel, eller bare ønsker lidt lettere bjergkørsel.

Det er IKKE en sightseeing tur, men en tur ligesom alle mine andre ture – få kørt så mange fede sving som muligt – du kan altid ta’ på sightseeing med familien.

Turen starter ved Scanlines Rødby, eller lige syd for grænsen afhængigt af hvor deltagerne kommer fra, og vi vil på turen til og fra Sauerland forsøge at undgå autobahn, men kører naturligvis også autobahn, hvis det er nødvendigt aht ankomsttidspunkt, trafik, eller andre forhindringer. Vi har 5 hele køredage i selve Sauerland, og i løbet af disse dage vil vi køre alt hvad vi kan finde af snoede krøllerier, både smalle og brede. Men ikke noget grus!!! Vi vil alle 6 dage bo på samme, centralt beliggende 3* gasthof, Turen slutter samme sted den startede

Kursus i bjergkørsel – Harzen

Ofte mødes du med krav om erfaring i bjergkørsel, for at kunne deltage i en arrangeret mc-tur og jeg bliver jævnligt spurgt, hvordan man får det, hvis man ikke har mod på at køre sydpå selv.

Dato
12. – 16. august 2025
Varighed
5 køredage, 4 overnatninger
Pris
4.850,- incl. ½ pension i dobbeltværelse
tillæg enkeltværelse 800,-
Deltagere
max 4
Sværhedsgrad
Let
Krav
Se under ‘Beskrivelse af turen’

Beskrivelse af turen

Denne tur er lavet specielt til dig, der ikke har erfaring i bjergkørsel. Eller måske dig, der ønsker at få formen finpudset, og opnå større sikkerhed og mere flow eller fart i kørslen.

Det er IKKE en sightseeing tur, men en lær-at-køre-sikkert-på-motorcykel-i-bjergene-tur. Der bliver ikke lavet specielle øvelser på turen, men instrueret i hvorledes man kører og forholder sig optimalt i bjergene på en motorcykel. Hver enkelt deltager får løbende video-understøttet tilbagemelding på kørestil og linievalg.

Målet med kurset er ikke at køre hurtigt, men det vil oftest være en naturlig følge at, når tilliden og sikkerheden øges, forøges farten også.

Turen vil veksle mellem jævn landevej og lettere bjergkørsel, men vil blive langsomt opbygget således, at deltagerne vil beholde overskud til at føle sig trygge og kunne optage læring.

Turen vil foregå uden for Autobahn, og vi vil bruge Harzen som primært ‘træningsområde’. Overnatning foregår på traditionelle Gasthofs (svarende til 3-stjerne), så vi kommer tættere på den originale tyske atmosfære.

Når du har kørt denne tur, vil du være klar til flere oplevelser i bjergene – enten på egen hånd, eller som deltager i en gruppe.

VIGTIGT

Da vi udelukkende kører på offentlig vej, og følger reglerne herfor, og der ikke vil blive stillet specielle krav til dig, er du selv ansvarlig for din egen sikkerhed. Ved at tilmelde dig turen, accepterer du, at du ikke kan drage mig eller MC-Ferie til ansvar for eventuelle uheld eller skader.

Efterårstur – Sardinien

Er du vild med halvsmå til mellemstore, rytmiske sving der bare bliver ved og ved, og ønsker at det aldrig vil holde op, så er Sardinien det helt rigtige sted for dig – Mr. Swing King!

Dato
29/9 – 10/10 2025
Varighed
11 køredage, 10 overnatninger
Pris
13.400,- incl. ½ pension i dobbeltværelse
tillæg enkeltværelse 1.800,-
Deltagere
Min 5, max 10
Sværhedsgrad
Middelsvær til svær
Krav
Solid erfaring i bjergkørsel forudsat
Mc min. 500 ccm

Beskrivelse af turen

Det er simpelthen ikke til at tro før det er prøvet-  Sardiniens veje er endeløse perlerækker af små til mellemstore sving med en helt perfekt radius til motorcykelkørsel – her går det ene sving direkte over i det næste. Og så gør det jo heller ikke noget, at Sardiniens asfalt er noget af det bedste jeg har prøvet i hele Europa. Fuldstændig jævn, og med et vejgreb som Dragonfly 00 sandpapir. Men der er jo selvfølgelig heller ikke meget trafik på vejene til at ødelægge den skønne asfalt.

Sardinien er simpelthen paradis på jord for svingglade motorcyklister! Jeg er efterhånden blevet i tvivl – er det svingene eller den fraværende trafik, der er det bedste ved Sardinien? – men sikkert er det, sving uden biler til at ødelægge flowet – FORMIDABLE!!!

Denne udsigt er typisk på Sardinien: Sving, sving, sving, jævn asfalt og ingen trafik – nå ja, og flot, flot natur.

Turen starter i Innsbruck i Østrig om formiddagen kl 10, og slutter igen i Innsbruck om aftenen kl. 18. Dette giver os i alt 11 køredage og 10 overnatninger: 4 skønne køredage i nord-Italien, gennem Alperne, Dolomitterne og Appenninerne og hele 7 fantastiske køredage på Sardinien – sammenlagt et meget varieret køreprogram, der ender på ca. 4.000 km intensiv kørsel og måske 10.000 sving -tæl dem, hvem der kan!

Du kan dog også vælge at starte og slutte i Olbia på Sardinien, hvilket så giver 7 køredage på Sardinien og 6 overnatninger – svarende til 2.000 – 2.500 km MEGET intensiv svingkørsel. Eller du kan starte og slutte i Livorno – alt efter tid og lyst. Pris på forespørgsel.

Prisen includerer 8 overnatninger med halvpension (morgen- og aftensmad) samt færgebillet med overnatninger på færgen til og fra Sardinien (her skal du selv afholde morgen- og aftensmad). Overnatning på færgen er i 4-personers kahytter med 2 personer i hver kahyt, hvilket betyder at der er rigeligt plads, også til bagagen. Enkeltkahyt kan fås mod tillæg på DKK 1.000. Der er guidede ture 10 dage.

Hotel før og efter turen starter / slutter i Innsbruck kan tilkøbes, og der vil være mulighed for at stille bil / trailer.

OBS.: Du skal selv sørge for transport til/fra mødestedet (Innsbruck eller ???), men jeg er gerne behjælpelig med at arrangere samkørsel.

Denne tur har nu, i mine øjne, overtaget en klar førsteplads, både som den mest varierede OG den flotteste tur. Men det er altså også en meget krævende tur pga de mange sving (uden pauser mellem!) og de mange dages kørsel. Du kan dog altid tage en fridag eller 2 på Sardinien, hvis du syntes det bliver for meget.

Og ikke at forglemme, så er både kost og logi på denne tur ‘spitzenklasse’.

Sværhedsgraden på denne tur skyldes dels årstiden; skovstrækninger og bjergpas i Østrig og nord-Italien kan være drilske i maj eller oktober. Enkelte etaper i Alperne og i Appenninerne kan have vanskelige vejforløb. Endelig er Sardiniens veje meget koncentrationskrævende pga de mange sving uden lige stræk mellem, og der køres i mange dage.

Efterårsturen

Efterårsturen er endnu ikke planlagt, men uanset hvor turen kommer til at gå hen, vil den slutte sæsonen med et orgie af sving. Og forhåbentligt mange solskinstimer, så vi kan stå igennem den danske vinter, indtil foråret atter melder sig, og cyklerne skal luftes igen.

Dato
september / oktober 2025
Varighed
Pris
Deltagere
Sværhedsgrad
Krav

Beskrivelse af turen

Ja den kommer når turen engang er planlagt. Indtil det sker, skal du være velkommen til sende mig, dit ønske om mulige destinationer.

Men som altid, vil turen komme til at indeholde motorcykelkørsel af højeste karat, og dertil måske også en udsøgt forplejning, med sydens gastronomiske kosteligheder.

Mulige destinationer kunne f.eks. være Sardinien, Korsika OG Sardinien, Kroatien, Toscana, Umbrien, eller…

Kursus i bjergkørsel – Tyskland Nord til Syd

Ofte mødes du med krav om erfaring i bjergkørsel, for at kunne deltage i en arrangeret mc-tur og jeg bliver jævnligt spurgt, hvordan man får det, hvis man ikke har mod på at køre sydpå selv.

Dato
28. juni – 3. juli 2026
Varighed
6 køredage, 5 overnatninger
Pris
6.750,- incl. ½ pension i dobbeltværelse
tillæg enkeltværelse 1.000,-
Deltagere
max 6
Sværhedsgrad
Let
Krav
Se under ‘Beskrivelse af turen’

Beskrivelse af turen

Denne tur er lavet specielt til dig, der ikke har erfaring i bjergkørsel. Eller måske dig, der ønsker at få formen finpudset, og opnå større sikkerhed i kørslen. Du kan dog også køre med, hvis du bare ønsker at opleve, at Tyskland har andet godt at byde på end Harzen.

Det er IKKE en sightseeing tur, men en lær-at-køre-sikkert-på-motorcykel-i-bjergene-tur. Der bliver ikke lavet specielle øvelser på turen, men instrueret i hvorledes man kører og forholder sig optimalt i bjergene på en motorcykel. Hver enkelt deltager får løbende tilbagemelding på kørestil, linievalg og focuspunkter.

Turen vil veksle mellem jævn landevej og lettere bjergkørsel, men vil blive langsomt opbygget således, at bjergetaperne bliver længere og hyppigere efterhånden som dagene går og vi kommer længere sydpå. Med en lettere ‘slingrende’ kurs gennem Tyskland, vil vi komme igennem Harzen, Thüringen, måske Rhön, Fränkische Schweiz, Bayerische Wald, måske Berchtesgaden og som afslutning skal vi naturligvis køre østrigs mest berømte mc-strækning: GrossGlockner HochalpenStrasse. Den eksakte rute vil blive planlagt undervejs så den passer til gruppen, men de 5 overnatninger er fastlagt på forhånd.

Turen gennem Tyskland, uden for Autobahn, er en køn tur, i et meget afvekslende landskab. Vi vil overnatte på traditionelle Gasthofs (svarende til 3-stjerne), så vi kommer tættere på den originale tyske atmosfære.

Når du har kørt denne tur, skulle du gerne være klar til flere oplevelser i bjergene – enten på egen hånd, eller som deltager i en gruppe.

VIGTIGT

Da vi udelukkende kører på offentlig vej, og følger reglerne herfor, og der ikke vil blive stillet specielle krav til dig, er du selv ansvarlig for din egen sikkerhed. Ved at tilmelde dig turen, accepterer du, at du ikke kan drage mig eller MC-Ferie til ansvar for eventuelle uheld eller skader.